Kaniner er kære og selskabelige kæledyr, og der kommer gradvist flere og flere af dem i lejlighederne og haverne. Vi ser rigtig mange af dem over 50% af vores patienter af kaniner.
Kaniner kræver noget særligt
det får de hos os
Kaniner er fantastiske kæledyr – intelligente, sociale og fulde af personlighed. Men de stiller også særlige krav til pasning, sundhed og trivsel, som adskiller sig markant fra andre kæledyr. Hos City Dyreklinik har vi stor erfaring med behandling og forebyggelse hos kaniner – både når det gælder tænder, mave-tarm-system, ernæring eller vaccination.
Vi ved, at kaniner ofte skjuler symptomer på sygdom, og derfor lægger vi stor vægt på grundig undersøgelse og tæt dialog med dig som ejer. Sammen sørger vi for, at din kanin får et sundt og trygt liv – fra hop til hvil.
Dyrlæge Rikke Nora Rosenkvist Hansen har en stor personlig interesse og viden indenfor kaniner. Hun har gennem de sidste 20 år taget adskillige kurser i ind- og udland på dette område og underviser også indimellem andre dyrlæger og sygeplejersker.
Rikke har bl.a. været på et anerkendt kanin- og gnaverkursus i Venedig i foråret 2017 samt i Warszawa i efteråret 2018 & forår 2023.
Med andre ord, har vi på klinikken altid den seneste viden indenfor kaniner og marsvin samt andre små gnavere.
Kaniner, marsvin og chinchillaer har evig tandvækst, hvilket for nogle kan skabe problemer. Hvis dit dyr får tandproblemer, kan dette forbedres i de fleste tilfælde. Tandproblemer er dog desværre et kronisk problem for lagt største delen af kaniner og kræver løbende behandling og regulering.
Hvis du er i tvivl om hvorvidt din kanins tænder er sunde og raske, så er det en god ide at få dem tjekket hos dyrlægen.
Tegn på tandproblemer kan fx være:
- Øget savlen
- Løbende øjne
- At den spiser mindre eller undgår det der skal gnaves i, dog er det ikke altid at man kan vurdere udefra at dyret har tandproblemer.